VOJENS KIRKE

Vojens Kirke blev indviet den 6. september 1925, og er den første sognekirke i 300 år der er bygget i vor landsdel. Kirken er bygges som en genforeningskirke efter genforeningen, hvor Sønderjylland havde været under preussisk herredømme i 56 år (1864-1920).

Som genforeningskirke er Vojens Kirke bygget som en typisk dansk landsbykirke i de rød hvide dannebrogsfarver.

 

VOJENS KIRKEGÅRD

Vojens kirkegård er ældre end selve kirken. I 1864 var der i alt 265 indbyggere i den del af Jegerup sogn, der blev betegnet som Vojens. Der var dengang hverken en kirke eller kirkegård i Vojens.

Da længdebanen i 1864 blev bygget, voksede stationsbyen Vojens op omkring den, og befolkningstallet blev øget væsentlig i de kommende år, og i 1877 var der ca. 450 indbyggere, altså næsten en fordobling på godt 10 år.

Der blev erhvervet 7.500 m2 jord fra ejendommen Povlsbjerg, som blev anlagt og indviet til "hjælpekirkegård under Jegerup Kirkegårds administration. Hermed fik Vojens sin egen kirkegård, som blev taget i brug i 1878. Den første begravelse blev foretaget den 28. januar 1878.

Det "røde kapel"


Efter at "hjælpekirkegården" var taget i brug, gik der ikke mange år, før det røde kapel blev bygget. Fra 1883 kunne de døde hensættes i kapellet, når der ikke var mulighed for, eller ønske om, at have den døde i hjemmet.

Med kirkegård og kapel voksede ønsket om at få egen kirke. Ønsket var størst fra tysk side. Efter at det røde kapel var blevet bygget om og nyt  kirkeinventar anskaffet, blev den røde bygning i januar 1894 indviet til kirke, men som annekskirke under Jegerup. Fremover skulle der være gudstjenester på tysk, så de dansk-boende i Vojens skulle fortsat gå i kirke i Jegerup, hvor gudstjenesterne var på dansk.

Der gik ikke lang tid, inden kirke og kirkegård i byens udkant blev oplevet og opfattet af hele befolkningen som det rette sted at tilbede Gud og have de døde liggende, og dansk gudstjeneste blev indført.